Vindinge (Fuirendal) |
|
|
Nordfløjen er opført i røde munkesten i 2 stokværk over en hvælvet kælder. På sydsiden af denne fløj lå tidligere et tårn fra 1609. Mod vest byggedes samtidig en portfløj i eet stokværk og mod syd en fløj, der stødte op mod kirkegården. I 1880-erne blev sydfløjen revet ned og erstattet af en mur. Det hele er nu hvidkalket. En kraftig brand 1954 forvoldte store skader indvendigt i bygningerne.
|
|
ccccccccccccccccccccc |
Vindinge Fuirendal Fyrendal |
||
1387-1413 |
Som Fyrendal sogn tidligere hed Vindinge efter en nedlagt landsby (1177-1201 Winninge, 1322 Winningæ), hed herregården Fyrendal oprindeligt Vindingegård. Vindinge var altså en landsby med en stor gård, der efterhånden inddrog alle gårdene i landsbyen under sig, så den 1610 var helt forsvundet. Først kendte ejer er Thidisius Skælle in Winningæ 1387 (Didrik Skeel). |
|
1413-1440 | Senere var Vindinge stamsæde for en linie (Sosadel) af slægten Dyre. Jens el. Niels Jensen Sosadel (død efter 1417) nævnes til Vindinge 1413 og 1416. |
|
1440-1475 | Hans søn væbneren Erik Jensen Dyre nævnes fra 1446 gentagne gange til Vindingegård. Han er formentlig død før 1495. | |
1475-1509 | Efter ham nævnes sønnen væbneren Christoffer Eriksen Dyre 1493-1509, | |
1477 -1489 | 1477 og 1489 nævnes til Vindingegård også væbneren Peder Jensen Væbner (kaldet Halvegge), som tidligere var Roskildebispens lensmand på Brådegård. Hvorledes hans tilknytning til Vindinge har været, er uklart. Formodningen om, at han skulle være besvogret med Christoffer Eriksen, synes ikke at kunne holde stik. | |
1504 | 1504 nævnes hans svoger væbneren Jørgen Aagesen Paris. Der gælder samme usikkerhed om hans tilknytning til godset, som gælder for Peder Jensen Væbner. | |
1509-1592 | Med Christoffer Eriksens søn Erik Christoffersen Dyre uddøde denne linie 1554. Erik Christoffersen var anden gang gift med Sidsel Mouridsdatter Skave, som efter hans død forblev på Vindingegård, hvor hun døde 1592, | |
1592-1594 | Gården gik i henhold til en gammel aftale over til Erik Christoffersen Dyres slægtning på mødrene side Niels Andersen Dresselberg (død 1594). | |
1594-1595 | Dennes søn Peder Nielsen Dresselberg overtog Vindinge, men døde allerede 1595. | |
1595-1630 | Hans broder, senere landsdommer i Sjælland Vilhelm Nielsen Dresselberg (død 1620) til Kastrup og Vognserup blev ejer af gården. Hans enke Karen Grubbe beholdt den til sin død 1630, | |
1630-1632 | Deres datter Mette Vilhelmsdatter Dresselberg var gift med Frederik Parsberg (død 1653). Han overtog Vindingegård. | |
1632 | 1632 solgte Parsberg godset til konge Christian IV. Han overlod den snart efter til et af sine mange uægteskabelige børn. | |
1632-1645 | Det var kongens søn med Karen Andersdatter Hans Ulrik Gyldenløve (død 1645), senere lensmand på Kronborg, Frederiksborg og Jægerspris. Efter hans død kom Vindinge (hovedgdstakst 72, patronatet over kirken 21, samt bøndergods ca. 240 tdr. hartkorn) ved indførsel 1645 fra enken Regitze Grubbe (død 1689) til en ny ejer. | |
1645-1660 | Det var den senere rigsråd Gunde Rosenkrantz (død 1675). 31 gårde hørte 1651 under Vindingegård. | |
1660-1663 | Han skødede 1660 godset til sin broder, hofmester på Sorø Akademi og forstander på Herlufsholm, amtmand over Sorø amt Jørgen Rosenkrantz (død 1675). | |
1663-1667 | Kun 37 år var gården i den slægts eje, som for bestandig ændrede både sognets og gårdens navn. Jørgen Rosenkrantz solgte 1663 Vindingegård til lægen Jørgen Fuirens enke Margrethe Fincke (død 1665), som giver den navnet Fuirendal. | |
1667-1673 | Efter Margrethe Finckes død overgik godset til sønnen, den kendte samler og legatstifter Thomas Fuiren (død 1673). | |
1673-1686 | Efter ham arvede brodersønnen, højesteretsassessor Diderik Fuiren (død 1686} til Støvringgård og Søndervang i Jylland Vindingegård, som han 13/3 1677 fik oprettet til baroniet Fyrendal. | |
1686-1700 | Da hans søn Diderik Fuiren døde ung 1700 uden mandlige arvinger, faldt baroniet tilbage til kronen. | |
1700-1737 | Frederik IV. overdrog Fuirendal til den senere storkansler Ulrik Adolph Holstein (død 1737) der 1707 erhvervede Trolholm (tidligere Bråde) og Snedinge og 1/I 1708 af disse tre gårde fik oprettet grevskabet Holsteinsborg. Fuirendal blev herefter dels bortforpagtet, dels anvendt som grevskabets enkesæde, | |
1737-1749 | Sønnen gehejmeråd og generalløjtnant Frederik Conrad lensgreve Holstein-Holsteinborg arvede grevskabet. Hans mor Christine Sophie Reventlow, halvsøster til Frederik IV's. 2. dronning, Anna Sophie, boede på enkesædet 1737-57. | |
1749-1759 | Han fulgtes af sønnen kammerherre Christoph Conrad lensgreve Holstein-Holsteinborg. | |
1759-1796 | Han fulgtes af sønnen kammerherre Heinrich lensgreve Holstein-Holsteinborg. | |
1796-1836 | Hans søn og efterfølger Frederik Adolph lensgreve Holstein-Holsteinborg var næste greve på Holsteinsborg. På Fuirendal oprettede han 1811 det Fuirendalske Hospital, et blandet sygehus, fattiganstalt og fabrik. Det gik mindre godst, så det belv 1833 erstattet af Det fuirendalske institut, et hjem for drenge. Da Fuirendal 1839 skulle være enkesæde, flyttedes instituttet til Hjortholm, som ændrede navn til Holsteins Minde. 1807 udgjorde Fyrendals hartkorn ca. 87 tdr. hovedgdstakst, kirketiende 21, og bøndergodset ca. 623 tdr. | |
1836-1892 | Sønnen Ludvig Henrik Carl Herman lensgreve Holstein-Holsteinborg var konsejlspræsident (statsminister) 1870-1874. Hans mor Wilhelmine Juliane Reventlow boede på enkesædet fra 1839. | |
1892-1922 | Under hans søn Frederik Conrad Christian Christopher lensgreve Holstein-Holsteinborg opløstes grevskabet 1921. I den forbindelse afgav Fyrendal 475 tdr. land. | |
1922-1945 | Året efter blev Fyrendal overladt til en yngre søn, Erik Frederik Adolf Joachim lensgreve Holstein-Holsteinborg. Storebroderen Bent lensgreve Holstein-Holsteinborg arvede Holsteinsborg. | |
1945-1960 | Da storebroderen døde, overtog Erik Frederik Adolf Joachim lensgreve Holstein-Holsteinborg også hovedgodset. | |
1960-1981 | Hans søn Ib lensgreve Holstein-Holsteinborg arvede det hele. | |
1981- | Han efterfulgtes af Ulrich lensgreve Holstein-Holsteinborg. |